Senior- Social- og Sundhedsudvalget

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 for Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets område.

Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2024, jævnfør vedlagte bilag. Opfølgningen indgår i kommunens samlede koncernrapport, som forelægges Økonomiudvalget den 21. maj 2024.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets budgetopfølgning viser samlet set et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. incl. merindtægt på refusion særligt dyre enkeltsager.

Serviceudgifter:

For serviceudgifterne udgør det forventede regnskab 1.215,8 mio. kr. Det korrigerede budget er på 1.209,8 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 6,0 mio. kr. Merindtægten på statsrefusion vedr. særligt dyre enkeltsager på 7,6 mio. kr. under overførselsområdet skal medgå i udvalgets resultat (socialområdets) ved regnskabsafslutningen, hvorfor udvalgets reelle forventede resultat er et mindreforbrug på 1,7 mio. kr.

Afvigelsen fordeler sig således på politikområder:

Overførselsudgifter:

For overførselsudgifterne udgør det forventede regnskab 199,8 mio. kr., hvilket svarer til en merindtægt/et mindreforbrug på 7,7 mio. kr., hvoraf de 7,6 mio. kr. er merindtægt vedr. refusion særligt dyre enkeltsager, som ved regnskabsafslutningen indgår i socialområdets resutlat, se også ovenfor.

Ikke relevant.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.

Orientering vedr. revideret årsregnskab 2023 for Det Gode Madhus I/S.

Selskabet Det Gode Madhus I/S er et selskab ejet af Svendborg Kommune og Langeland Kommune og er etableret pr. 1. juli 2023 som et §60a-selskab jf. den kommunale styrelseslov.

Ifølge interessentskabskontrakten for selskabet skal

• ”Regnskabet føres og afsluttes af interessentskabet til forelæggelse for bestyrelsen snarest muligt efter regnskabsårets afslutning, dog senest 15. marts”.

Endvidere fremgår det, at

• ”Det reviderede og godkendte regnskab forelægges snarest efter regnskabsårets afslutning til interessenterne til orientering.

Som det fremgår af dagsordenspunkt på Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets møde den 5. december 2023 er udvalget vurderet til at udgøre interessenten Svendborg Kommune.

Selskabets bestyrelse holdt møde den 11. marts 2024, hvor driftsregnskabet for 2023 blev fremlagt og taget til efterretning. Efterfølgende har selskabets revisor, BDO, revideret regnskabet og har udarbejdet vedlagte årsrapport/-regnskab samt revisionsberetning. Bestyrelsen har pr. mail den 25. april 2024 godkendt det reviderede regnskab.

Som det fremgår af årsregnskabet, havde selskabet et resultat på 1,336 mio. kr. (underskud) i 2023. Det var på forhånd forventet, at kommunernes betaling til selskabet i 2023 ikke ville kunne dække udgifterne til madproduktionen, idet stigende udgifter til råvarer, emballage, brændstof, el/varme, forsikring og revision ikke var indregnet i madprisen for 2023. Derudover indgår der i årsresultatet en regulering på 0,162 mio. kr. af selskabets feriepengeforpligtelse.

I budgetforliget for 2024 blev der taget højde for de ovenfor anførte merudgifter, sådan at de nævnte ekstraudgifter er indregnet i priserne for 2024, hvorfor der ikke fremadrettet ventes merforbrug.

Svendborg Kommunes andel af merforbruget i 2023 er opgjort svarende til andelen af selskabets omsætning i 2023 (85,6 %) og udgør dermed 1,143 mio. kr. Hovedparten af midlerne til dækning af underskuddet blev som en særlig udfordring afsat af Økonomiudvalget på mødet den 12. marts 2024 i forbindelse med behandling af overførsler fra regnskab 2023. Der er således overført 0,985 mio. kr. til ældreområdet i 2024 til finansiering af kommunens betaling til Det Gode Madhus I/S til dækning af underskuddet i 2023. Det resterende beløb dækkes inden for ældreområdets budget 2024.

Ikke relevant.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.

Orientering om ny central udmelding fra Social- og Boligstyrelsen, hvori styrelsen fortsat vurderer, at der er behov for et tilbud/en afdeling i Vestdanmark for at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser til borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling.

I november 2019 udsendte styrelsen en landsdækkende central udmelding, fordi styrelsen var bekymret for, om der var det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser til borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling.

Styrelsen har udsendt ny central udmelding den 23. november 2023. Det er fortsat styrelsens vurdering, at det stigende antal borgere, og deraf afledte pres på de fysiske og faglige rammer, på Kofoedsminde udgør en udfordring for at kunne imødekomme målgruppens behov for en højt specialiseret indsats. Styrelsen finder, at det er uhensigtsmæssigt med kun et tilbud (Kofoedsminde) og vurderer, at der er behov for et tilbud/en afdeling i Vestdanmark for at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser til målgruppen.

Kommunerne har andet perspektiv på behovet for nyt tilbud/ny afdeling. Kommunerne har overfor styrelsen blandt andet fremført, at Region Sjælland har imødekommet stigningen i behovet ved at udvide pladstallet på Kofoedminde, såvel som socialtilsynet løbende har godkendt det faglige arbejde på Kofoedsminde.

Styrelsen fastholder sin vurdering og har derfor anmodet landets kommunalbestyrelser om at foretage en fornyet behandling af deres tilrettelæggelse og organisering af indsatsen til målgruppen. Kommunerne skal præsentere en fælles samlet løsning til styrelsen inden den 31. december 2024.

Proces omkring besvarelse af den fornyede behandling

Det er nedsat en fælleskommunal arbejdsgruppe og styregruppe, som går i gang med at besvare styrelsen anmodning. Kommunerne vil blive holdt løbende orienteret via de fem Kommunekontaktråd (KKR).

Ingen.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget.

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild.

I januar 2024 blev Teknik- og Miljøudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior- Social- og Sundhedsudvalget orienteret om, at administrationen ville igangsætte en proces for vedtagelse af en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommunes fødevareforbrug med 10% inden 2026. Processen inkluderede en skriftlig høring af brugergrupper for de forskellige kommunale køkkener. Den proces blev afsluttet 4. april 2024. Der er indkommet fire høringssvar.

Målsætningen har desuden tidligere været drøftet med direktionen og HovedMED-udvalget.

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild. En af handlingerne i indsatsen er at drøfte og vedtage konkrete mål i dialog med de kommunale køkkener.

Proces

Administrationen har holdt møder med repræsentanter fra kommunens forskellige typer køkkener. Her er formuleringen af et eller flere konkrete mål for klimavenlig mad og mindre madspild blevet drøftet. Konklusionen blev, at det er bedre at fastsætte et mål om CO2-reduktion end kødfrie dage eller brug af flere bælgfrugter. Erfaringen er, at ved at italesætte kødfrie retter og/eller kødfrie dage kan der skabes modstand hos kunderne.

For kantinerne i administrationen har Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget i januar 2024 godkendt en reduktion på 50% i CO2-udledningen fra fødevareforbruget inden 2025 i forhold til 2019.

Høring af brugergrupper

Administrationen har i perioden 19. februar til 4. april 2024 gennemført en høring af følgende brugergrupper:

• Seniorrådet
• Handicaprådet
• Rådet for socialt udsatte
• Bruger-pårørenderåd
• Brugerpanel i Det Gode Madhus
• Forældrebestyrelser indenfor dagtilbudsområdet
• Skolebestyrelsen på Nymarkskolen

Indenfor dagtilbudsområdet omfattede høringen kun de dagtilbud, der har børnehuse med egenproduktion. Det er ikke muligt at opgøre CO2-udledningen fra eksterne leverandørers indkøb, og derfor vil børnehuse, som anvender ekstern leverandør til frokostordning, ikke være omfattet af en målsætning om reduktion i CO2-udledning.

Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet, Handicaprådet, Rådet for socialt udsatte og Skolebestyrelsen på Nymarkskolen. Høringssvarene er sammenfattet i bilag 1 (Bilag 1: Hvidbog over høringssvar fra brugergrupper vedrørende målsætning for CO2-reduktion fra fødevarer). De samlede høringssvar findes i bilag 2 (Bilag 2: Samlede høringssvar fra brugergrupper).

Alle svar er positive og bekræfter, at en målsætning om 10% CO2-reduktion fra fødevarer kan godkendes.

Høringssvarene peger desuden på, at det er nødvendigt at have fokus på efteruddannelse af personalet, dele erfaringer på tværs af køkkenerne og eventuelt behov for nyindkøb af køkkenudstyr.

Hvad betyder en CO2-reduktion på 10% fra fødevarer?

I praksis vil en målsætning om 10% reduktion i CO2-udledning betyde, at CO2-udledningen skal reduceres med 171 ton CO2 fra 2022 til udgangen af 2025. Det vil i praksis betyde, at mængden af kød vil blive reduceret. Det vil ikke nødvendigvis betyde flere måltider uden kød, men snarere at oksekød vil blive erstattet af svine- og kyllingekød. Eksempelvis kan målsætningen nås ved at reducere okse- og lammekødet med ca. 65% og erstatte det med svine- og kyllingekød.

Opfølgning på udviklingen i CO2-udledning fra fødevarer

Administrationen har indkøbt et modul til indkøbsanalysesystemet, som kan beregne klimaaftrykket fra alle indkøb inklusive fødevarer. Ved jævnlige udtræk fra systemet kan udviklingen i CO2-udledning følges løbende.

Fremadrettet vil CO2-udledningen fra fødevarer anvendt i kommunale køkkener bliver fremstillet i den årlige CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed. Det vil ske første gang for 2023, som forventes fremlagt i september/oktober 2024.

Fødevarers CO2-udledning har hidtil ikke været medregnet i kommunens CO2-opgørelser. Da vi nu kan beregne udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener, vil udledningen herfra fremadrettet blive medtaget i CO2-opgørelsen for kommunen som virksomhed. På geografisk niveau afventer vi, at beregninger for fødevareforbruget medtages i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.

Maden fra kommunale køkkener kan have en afsmittende effekt på borgeres madvaner via gode eksempler på velsmagende mad, der udleder mindre CO2.

Administrationen vurderer, at kommunale indkøb kan bidrage en smule til en omstilling i landbrugssektoren hen mod mere planteproduktion. Det kan derved bidrage til en reduktion i CO2-udledning fra landbruget, som ved seneste opgørelse for 2021 udgjorde 34% af udledningen for Svendborg Kommune som geografi.

Kommunalbestyrelsen

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udsendte i september 2018 et hyrdebrev til alle landets kommuner vedrørende brandsikkerheden på plejecentre. På den baggrund har Svendborg Kommune igangsat et omfattende arbejde med at forbedre brandsikkerheden på kommunens plejecentre, herunder opførelsen af et nyt plejecenter til erstatning for Caroline Amalielund plejecenter. Fyns Amts Avis har i en række kritiske artikler i april 2024 rejst tvivl om brandsikkerheden på plejecentrene i Svendborg Kommune. På den baggrund orienterer administrationen om status for arbejdet med at forbedre brandsikkerheden. 

I september 2018 udsendte Transport-, Bygnings- og Boligministeriet et hyrdebrev vedrørende brandsikkerheden i plejeboliger til alle landets kommuner. Det fremgik af hyrdebrevet, at kommunerne skulle gennemgå de relevante bygninger og sikre, at disse lever op til de brandkrav som var gældende, da bygningen fik den seneste byggetilladelse.

Herefter iværksatte Svendborg Kommune en gennemgang af både de kommunale og de private plejecentre, hvor Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) udarbejdede rapporter for de enkelte plejecentre. Ud fra de punkter, som DBI påpegede overfor administrationen, blev brandmyndighederne konsulteret for at sikre, hvilke tiltag der var nødvendige.

Det resulterede efterfølgende i, at der på alle kommunale plejecentre er udført brandsikringstiltag enten i form af aktiv, passiv og/eller driftsmæssige brandtiltag. Tiltagene omfatter bl.a. udskiftning og udvidelser af ABA-anlæg, nødbelysning og ABDL (automatisk branddørslukning), brand lukning af installationsgennemføringer i sektioner og celler, etablering af sprinkleranlæg, udskiftning af branddøre og loftslemme samt inspektionslemme, etablering af redningsåbninger, rydning af møbler og oplag i flugtvejsgange, trapperum og teknikrum mv., brandrådgiver til udarbejdelse af nye brandplaner og brandstrategier, herunder redegørelse af flugtvejsbredder og ensidige flugtveje.

To større brandsikringstiltag på hhv. Ollerup Plejecenter og Aldersro Plejecenter er for nuværende i proces.

På Caroline Amalielund Plejecenter viste rapporten fra DBI dog så store udfordringer, at det ville blive for omkostningsfyldt at ombygge plejecenteret efter de nye forskrifter. Det blev derfor besluttet af Byrådet den 21. december 2021, at der skal opføres et nyt plejecenter som erstatningspladser for Caroline Amalielund Plejecenter.

I forbindelse med udbuddet til totalentreprisen til det nye plejecenter (Sofielund Plejecenter) gik to af de prækvalificerede tilbudsgivere konkurs før endt udbud. Det betyder, at Sofielund Plejecenter bliver forsinket ca. et år.

Fyns Amts Avis har i den forbindelse anmodet om flere aktindsigter vedrørende brandforholdene på Caroline Amalielund Plejecenter og kommunens plejecentre generelt, som har resulteret i flere kritiske artikler i avisen, der rejser tvivl om brandsikkerheden på de kommunale plejecentre. 

Avisens fokus har været på, at kommunens kontroller af ABA-anlæggene, ikke var udført systematisk og tilstrækkeligt dokumenteret. I den forbindelse bragte avisen citater fra en brandrådgiver fra DBI, som ifølge artiklen også rejste kritik mod Svendborg Kommunes håndtering af brandsikkerheden. Administrationen har efter de første to artikler kontaktet DBI for at bede om uddybning af kritikken med henblik på læring og mulighed for at rette op på fejl. DBI har efterfølgende fremsendt et notat til administrationen hvoraf det fremgår, at ”med de tiltag der er lavet på plejecenteret, er brandsikkerheden på centret bragt op på et fornuftigt niveau og sikkerheden vil i dag kunne sidestilles med lignende plejecentre landet over”. Se bilag 1, som DBI har dateret forkert (Bilag 1. Notat fra DBI).

Dokumenterne fremsendt til avisen som følge af aktindsigtsanmodningerne viste herudover, at den tidligere systematik har været fejlbehæftet, se bilag 2 (Bilag 2. Fejlbehæftede logskemaer). Det er desværre korrekt, at der i et vist omfang er begået fejl, idet der enten ikke er gennemført tilstrækkeligt systematiske kontroller og/eller disse kontroller ikke er dokumenteret i tilstrækkeligt omfang. Det er på ingen måde tilfredsstillende og administrationen beklager derfor disse mangler og vil fremover bestræbe sig på at få rettet op på de konstaterede fejl.

Det skal bemærkes, at der fra brandmyndighederne gives metodefrihed i forhold til egenkontrollen i forhold til ABA-anlæggene, men det har vist sig, at det eksisterende logskema ikke har været detaljeret nok, og der derfor er opstået misforståelser, uklarheder og fejl, se bilag 2 (Bilag 2. Fejlbehæftede logskemaer). Dette er ledelsesmæssigt blevet håndteret ved at der er udarbejdet nye opdaterede logskemaer, som skal sikre en bedre systematik fremadrettet, se bilag 3 (Bilag 3. Eksempel på nyt logskema - ABA).

Svendborg Kommune har pr. 1. januar 2023 indgået et samarbejde med Beredskab Fyn om at lave Drifts-, Kontrol- og Vedligeholdelsesplaner (DKV-planer). Alle brandtekniske installationer, f.eks. ABA-anlæg, ABDL, slangevindere, håndildsslukkere m.v., er blevet registreret og kortlagt, og DKV-planerne er pt. under endelig udarbejdelse ved Beredskab Fyn. DKV-planerne sikrer en systematisk drift, kontrol og vedligehold af alle brandtekniske installationer i bygningen, herunder bl.a. ABA-anlægget. Arbejdet er igangsat med et ønske om at forbedre systematik og dokumentation på alle brandtekniske installationer, hvilket er nødvendigt. Det forventes, at DKV-planerne på plejecentrene leveres til Svendborg Kommune inden sommerferien 2024.

Når DKV-planerne er udarbejdet, bliver de integreret i ejendomssystemet Dalux FM. Dette betyder, at egenkontrollerne herefter digitaliseres, så de driftsansvarlige får automatiske adviseringer i Dalux FM, når de brandtekniske anlæg skal efterses eller afprøves. På den måde reduceres risikoen for menneskelige fejl. Dermed kan det effektivt dokumenteres, at eftersyn og afprøvninger foretages. Det er administrationens vurdering, at dette tiltag også vil lette arbejdet for de lokale driftsansvarlige.

Svendborg Kommune har fra 2020 og frem til nu uddannet 79 medarbejdere i det lovpligtige brandsikringsanlægskursus for driftsansvarlige (005-kursus). Dermed har Svendborg Kommune dagligt medarbejdere i kommunens bygninger med brand faglig indsigt.

Svendborg Kommune har valgt en decentral tilgang i forhold til kontrol med brandtekniske installationer. Kontrollerne foretages af driftsansvarlige i CETS, som har deres daglige gang på plejecentrene. Det er forventningen, at der med de nye metoder og procedurer fremover skabes øget forståelse for og ejerskab til modellen. Modellen kan dog ikke garantere 100 pct. imod, at der også kan ske menneskelige fejl i relation til egenkontrollen fremover.

Svendborg Kommune har indgået aftale med en akkrediteret inspektionsvirksomhed, RMG Inspektion, som inspicerer relevante brandtekniske installationer. RMG har gennem de sidste fire år inspiceret installationerne, og dette har belyst enkelte B-fejl, som skal rettes inden for 2 måneder samt C-fejl, som skal rettes inden for et år. Disse fejl er blevet rettet efterfølgende af O&J Comfort, som udfører reparation og serviceeftersyn på relevante brandtekniske installationer. Som analogi kan beskrives, at man først kører bilen til syn, idet forventning er, at standen er fornuftig, for efterfølgende at køre den til mekaniker for at få lavet eventuelle fejl og mangler.

Beredskab Fyn har ikke udstedt forbud til Svendborg Kommune. Forbud udstedes ved væsentlige mangler. Svendborg Kommune har modtaget påbud, som alle er blevet rettet.

Eftersom der er lavet forbedringer af de aktive, de passive og/eller de driftsmæssige brandtiltag på de enkelte plejecentre, afsat anlægsmidler til det fortsatte arbejde med brandtiltag samt arbejdet med at forbedre systematikken omkring egenkontrollen og dokumentationen af denne, er det administrationens samlede vurdering, at brandsikkerheden i dag er på et fornuftigt niveau.

Ikke relevant

Teknik- og Miljøudvalget