Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt.

Drøftelse af budget 2025.

På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget møde den 13. marts 2024 blev udvalgets egen tidsplan for budget 2025 godkendt. På udvalgets møde den 10. april 2024 var der første drøftelse at temaer under udvalget.

Økonomiudvalget har besluttet, at der kan fremsendes op til 3 temaer/udvidelsesønsker på serviceområdet til budgetdrøftelserne. Budgettemaer vedrørende drift og anlæg fremsendes senest på mødet i juni.

På mødet vil der være en fremlæggelse af følgende temaer.

Udviklingsstrategi for Svendborg Kommune – Signaturprojekt som Danmarks bedste studieby:

• Koordination og formidling af Svendborg som Danmarks bedste studieby.
• Flere pædagogiske assistentelever med henblik på oprettelse af uddannelsestilbud i Svendborg.
• Lokalt trainee-forløb i pædagoguddannelsen i Svendborg fra 2027.

Udviklingsstrategi for Svendborg Kommune – Signaturprojekt Musik til Svend:

• Musik til Svend i forårs-SFO og 0-klasse.

Understøtte Børne- og ungepolitikken:

• Fleksibel tværfaglig indsats – styrket fastholdelse af børn og unge i den almene skole
• Punkt fra Venstre 13/3: Ekstraordinær pulje til finansiering af specialpædagogiske ressourcer i Folkeskolen
• Punkt fra Venstre 13/3: Budgettema om understøttelse af Heldagsskolen.

Udfordringer:

• Let tilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel.
• Stigende lønudgifter grundet uddannelsesniveau i børnehuse.

Anlæg:

• Kapacitetsanalyse på skoleområdet
• It netværk og accespoints på skoler

På baggrund af udvalgets drøftelser og prioritering på nærværende møde, foretages nærmere beskrivelser af udfordringer samt temaer til behandling på mødet i juni.

Vil fremgå af de endelige beskrivelser

Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget

Orientering om elevtalsprognose og kapacitet for skoleårene 2024/25 til og med 2037/38.

Ifølge folkeskoleloven har et barn ret til at blive optaget i distriktskolen i det skoledistrikt, hvor barnet bor eller opholder sig. Forældre har også krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, som er fastsat om f.eks. optag af elever fra andre skoledistrikter end skolens eget.

Skole og Uddannelse får hvert år udarbejdet en ny elevtalsprognose. Af elevtalsprognosen fremgår det, at nogle skoler vil opleve en stigning i antallet af elever på trods af et generelt faldende elevtal. Nogle skoler optager allerede flere elever end tidligere. Administrationen har derfor lavet en afdækning af disse skolers niveau af klasselokaler, når de sammenholdes elevtalsprognosen.

Elevtalsprognose

Elevtalsprognosen udarbejdes på baggrund af:

• Kommunens årlige befolkningsprognose, aktuelt godkendt i Økonomiudvalget 23. april 2024
• De seneste fire års søgemønstre
• Indskrivning til kommende 0. klasse
• Skolernes egne forventede elevtal pr. 5. september 2024

I elevtalsprognosen ventes et fald i antallet af elever i folkeskolens almenklasser fra 4752 elever i skoleåret 2023/24 til 4644 elever i skoleåret 2037/38.

Faldet skyldes bl.a., at:

• Der er sket en markant ændring i antallet af fødsler, hvor et meget lavere niveau i disse år og frem vil betyde, at mindre årgange tilgår skoleområdet.
• Der er indlagt et lavere niveau af nybyggeri i prognosen, hvilket betyder at færre børnefamilier, end hidtil antaget, vil flytte til kommunen.
• Der har været en opbremsning i hvor mange nettotilflyttere, der har været sidste år, hvilket giver en lavere prognose for disse fremadrettet.

Hvis en årgang er større end 24 elever, optages der ikke elever fra andre distrikter. Ved elev nr. 29 oprettes som udgangspunkt yderligere en klasse.

Fra og med skoleåret 2024/25 nedsættes klasseloftet løbende fra 28 til 26 elever i 0.-2. klasse, startende med 0. årgang.

For uddybning henvises der til bilag 1 Elevtalsprognose 2024.

Kapacitet på skolerne

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget behandlede en foreløbig statusorientering om kapacitetsanalyse på skoleområdet på udvalgsmøde den 10. april 2024. Kapacitetsanalysen har til formål at afdække, om skolerne har tilstrækkeligt antal klasselokaler, hvis de står overfor stigninger i elevtalsprognosen. Statussen var med udgangspunkt i elevtalsprognose 2023.

Almenområdet

Med elevtalsprognosen 2024 er status på almenområdet at:

• Vestre Skole får udfordringer med kapaciteten i skoleåret 2025/2026, hvor de vil mangle 1 klasselokale ud fra den nuværende lokaleanvendelse på skolen. Udfordringen ser ud til at vokse til 3 lokaler i prognoseårene frem til 2027/2028.

• Thurø Skole får udfordringer med kapaciteten i skoleåret 2024/2025, hvor de vil mangle 1 klasselokale ud fra den nuværende lokaleanvendelse. Skolen planlægger anvendelsesændring, som udskyder udfordringen til skoleåret 2025/2026. Udfordringen stiger til 5 lokaler i skoleåret 2029/2030.

For uddybning af de to skolers forventede kapacitet henvises der til bilag 2 Kapacitet i prognoseårene 2024/25 til og med 2037/38. Prognosen er med forbehold for, at et højere eller lavere faktisk elevtal kan ændre hvornår og om udfordringen indtræder. Herunder kan andre skoler aktuelt opleve at mangle plads til understøttelsen af skolens daglige drift, f.eks. grupperum, men hvor der i prognoseårene ikke sker en stigning i antallet af klasser fra det aktuelle niveau.

Specialområdet

Den nuværende kapacitetsstatus på specialområdet er, at:

• Byhaveskolen havde 119 elever 5/9-2020. Pr. 1/8-2024 forventer skolen at have 143 elever indskrevet. Dette bevirker, at skolen bl.a. oplever mangel på toiletter og garderobeplads. Derudover har skolen allerede nedlagt eller reduceret lokalefunktioner, for at skabe mere plads til undervisning og til at de fysiske rammer kan understøtte dens specialiserede undervisningstilbud. F.eks. har skolen reduceret sit skolebibliotek i størrelse.

• Tåsingeskolen har kapacitetsudfordringer i forhold til sine specialundervisningstilbud.
  • Dels vedrørende heldagsklassetilbud for 7.-9. klassetrin Broen. Målgruppen er elever med komplekse og sammensatte adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder i skolekontekst. Der er behov for en fysisk placering som understøtter de pædagogiske tiltag, som målgruppen kalder på.
  • Tåsingeskolens Centerafdeling har også kapacitetsudfordringer. Elevtallet i Centerafdelingen er vokset fra 96 elever pr. 5/9-2020 til 129 elever pr. 5/9-2023. Det nuværende elevtal er over grænsen for, hvor mange elever, der kan være i vores nuværende lokaler. Skolen lejer aktuelt lokaler for løse dette. Omkring 40% af eleverne er fra andre kommuner. Historisk har især elevtallet fra andre kommuner været stigende. Skolen afviser allerede nogle af disse elever, da de ikke har kapacitet til at optage flere.

Det gælder generelt, at der udover lokaler til eleverne, er en opmærksomhed på andre forhold, som kan blive udfordrede ved et stigende antal elever. Dette er f.eks. toiletter, garderober, forberedelsespladser til medarbejdere, parkering m.m.

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Det indstilles fra Enhedslisten, Rasmus Feldingbjerg Drabe og Venstre, at

• Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at Koordinationsgruppen ”Fælles om unge i Svendborg” nedlægges i sin nuværende form.

• Som erstatning afholdes der 2-3 årlige tværpolitiske fællesmøder mellem de respektive politiske fagudvalg. Fællesmøderne afholdes med en åben dagsorden.

eller

• Der nedsættes et bredt politisk repræsenteret §17, stk. 4 udvalg

eller

• Efter hvert afholdt møde i Koordinationsgruppen fremlægges punkterne fra dagsordenen til drøftelse og behandling af de respektive fagudvalg. Punkterne fremlægges og beskrives af administrationen under et selvstændigt punkt på fagudvalgets dagsorden.

Indstilles. Udvalget stemte om indstillingerne.

For stemte Mette Kristensen (V), Mustafa Diken (V), Ib Knudsen (Ø), Rasmus Drabe (løsgænger).

Imod stemte Henrik Nielsen (C), Karl Magnus Bidstrup (A) og Maria Haladyn (A).

Udvalget besluttede at videresende sagen til Kommunalbestyrelsen.

På baggrund af Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets beslutning 10. april 2024 om opfølgning på punkt fra Venstre vedr. bekymring for ungemiljøet og folkeskolen i Svendborg, fremlægger administrationen en orientering om dialog med skolerne til udvalgets efterretning samt oplæg med tre forskellige modeller for styrket afvænning fra nikotinprodukter til udvalgets beslutning.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget drøftede den 10. februar 2024 sagen og ønskede på den baggrund bl.a. at der fra administrationen, i samarbejde med skolerne, sættes fokus på oplysning om de negative konsekvenser af nikotinprodukter og mulighederne for afvænning. Udvalget anmodede samtidig administrationen om at forberede et oplæg om styrket afvænning fra nikotinprodukter i samarbejde med social- og sundhedsområdet. Under punktet ønskede udvalget også dialog mellem administrationen og skolerne om understøttelse af lærere og pædagoger i håndtering af udfordringerne, samt at tydeliggøre mulighederne i ordensbekendtgørelsen i dialog med forældrene.

Arbejdet med oplysning om de negative konsekvenser af nikotinprodukter og mulighederne for afvænning:

Familie, Børn og Unge har fokus på forebyggelsen af nikotinprodukter blandt børn og unge i Svendborg Kommune. Det sker konkret igennem SSP, som har et tæt tværsektorielt samarbejde med bl.a. Sundhedsplejen, Skoletandplejen og Sundhedshuset om områdets retning. SSP har ligeledes en løbende dialog med skoleområdet, hvor alle skoler har mulighed for ad hoc at indhente råd, vejledning og konkrete oplæg målrettet lokale tendenser, som den enkelte skole måtte opleve. Ude på de enkelte skoler arbejder SSP-konsulenterne forebyggende ved deling af viden og imødegåelse af myter om nikotinprodukter, mens den egentlige behandlingsindsats ligger i regi af sundhedsområdet. Til arbejdet med oplysning om de negative konsekvenser af nikotinprodukter vil SSP som led i deres almindelige drift bl.a.:

1. Udsende nyhedsbrev i maj til alle skoler om nikotins skadevirkning på den unge hjerne
2. Afholde teoretiske torsdage med sundhedsområdet, hvor grundskolelærere kan blive klædt på med viden om nikotinprodukter
3. Besøge kommunens 9. klasseelever efter sommerferien med oplæg om lovlige og ulovlige rusmidler, herunder også nikotinprodukter
4. Afholde oplæg efter sommerferien for de nye 7. klasseforældre, så de kan stå rustet til at understøtte deres børn til et sundt ungeliv
5. Løbende opfordre alle brugere i almindelighed, og forældre i særdeleshed, af sociale medier til at rapportere skadeligt indhold på platformene.

Modeller til styrket afvænning fra nikotinprodukter

Familie, Børn og Unge har i samarbejde med Sundhedsafdelingen udarbejdet et notat over forskellige modeller der kan sættes i anvendelse, hvis der ønskes en styrket forebyggelses- og nikotinstopindsats. For at få mere viden om virksomme metoder for stopindsatser til børn og unge, har Sundhedshuset ansøgt Sundhedsstyrelsens udviklingspulje på området. Det forventes at der er en tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen i løbet af 2. kvartal 2024

Der er blevet udarbejdet følgende tre modeller, som på forskelligvis giver mulighed for en styrket forebyggelses- og/eller nikotinstop indsats for børn og unge i Svendborg Kommune.

Model 1 – stopindsatser

Modellen indeholder stopindsats tilpasset børn og unge, herunder mulighed for substitutionsmedicin. Indsatsen vil blive etableret i samarbejde med skoler- og uddannelsesinstitutioner. I forbindelse med udarbejdelsen af puljeansøgningen var der stor opbakning fra både skoler og uddannelsesinstitutioner til etablering af en stopindsats. Modellen er relevant hvis kommunen ikke tildeles puljemidler.

Model 2 – forebyggelse og kompetenceopbygning

Modellen indeholder forebyggelse i form af kampagneaktivitet og information til både børn og unge, samt medarbejdere der arbejder med børn og unge mhp. at der sker videndeling og kompetenceopbygning hos relevant personale. Model 2 kan f.eks. ses i kombination med mulig tildeling af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen.

Model 3 – forebyggelse, kompetenceopbygning og stopindsatser

Modellen indeholder forebyggelse i form af kampagneaktivitet og information til både børn og unge, samt medarbejdere der arbejder med børn og unge mhp. at der sker videndeling og kompetenceopbygning hos relevant personale. Desuden stopindsatser tilpasset og målrettet børn og unge, herunder mulighed for substitutionsmedicin.

For nærmere beskrivelse af nikotinområdet se vedlagte bilag ’Nikotin og Unge’.

Dialog med skolerne med henblik på at understøttelse af lærere og pædagoger, samt tydeliggøre mulighederne i ordensbekendtgørelsen i dialog med forældrene

Administrationen er i gang med at forberede dialogen med skolerne. Konkret arbejdes der på et medarbejderrettet materiale, der præsenterer Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Der vil være fokus på, hvordan de forskellige muligheder i bekendtgørelsen bruges hensigtsmæssigt – både forebyggende og i konkrete situationer med eleverne. Skolelederne er inddraget i processen og den videre formidling til medarbejderne.

Materialet skal ses i tæt sammenhæng med skolernes ordensregler og værdiregelsæt, der fastsættes af skolebestyrelsen, jf. Folkeskolelovens §44 stk. 4. Ordensregler og værdiregelsæt udgør en skoles daglige rammer for opførsel og understøtter skolens arbejde med mangfoldige, alsidige og fællesskabende læringsmiljøer. Overholder en elev ikke de fastsatte rammer vil skolen afklare årsagen i dialog med både eleven og forældre. Skolens leder sørger hvert år for, at eleverne og forældre kender skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild.

I januar 2024 blev Teknik- og Miljøudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior- Social- og Sundhedsudvalget orienteret om, at administrationen ville igangsætte en proces for vedtagelse af en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommunes fødevareforbrug med 10% inden 2026. Processen inkluderede en skriftlig høring af brugergrupper for de forskellige kommunale køkkener. Den proces blev afsluttet 4. april 2024. Der er indkommet fire høringssvar.

Målsætningen har desuden tidligere været drøftet med direktionen og HovedMED-udvalget.

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild. En af handlingerne i indsatsen er at drøfte og vedtage konkrete mål i dialog med de kommunale køkkener.

Proces

Administrationen har holdt møder med repræsentanter fra kommunens forskellige typer køkkener. Her er formuleringen af et eller flere konkrete mål for klimavenlig mad og mindre madspild blevet drøftet. Konklusionen blev, at det er bedre at fastsætte et mål om CO2-reduktion end kødfrie dage eller brug af flere bælgfrugter. Erfaringen er, at ved at italesætte kødfrie retter og/eller kødfrie dage kan der skabes modstand hos kunderne.

For kantinerne i administrationen har Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget i januar 2024 godkendt en reduktion på 50% i CO2-udledningen fra fødevareforbruget inden 2025 i forhold til 2019.

Høring af brugergrupper

Administrationen har i perioden 19. februar til 4. april 2024 gennemført en høring af følgende brugergrupper:

• Seniorrådet
• Handicaprådet
• Rådet for socialt udsatte
• Bruger-pårørenderåd
• Brugerpanel i Det Gode Madhus
• Forældrebestyrelser indenfor dagtilbudsområdet
• Skolebestyrelsen på Nymarkskolen

Indenfor dagtilbudsområdet omfattede høringen kun de dagtilbud, der har børnehuse med egenproduktion. Det er ikke muligt at opgøre CO2-udledningen fra eksterne leverandørers indkøb, og derfor vil børnehuse, som anvender ekstern leverandør til frokostordning, ikke være omfattet af en målsætning om reduktion i CO2-udledning.

Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet, Handicaprådet, Rådet for socialt udsatte og Skolebestyrelsen på Nymarkskolen. Høringssvarene er sammenfattet i bilag 1 (Bilag 1: Hvidbog over høringssvar fra brugergrupper vedrørende målsætning for CO2-reduktion fra fødevarer). De samlede høringssvar findes i bilag 2 (Bilag 2: Samlede høringssvar fra brugergrupper).

Alle svar er positive og bekræfter, at en målsætning om 10% CO2-reduktion fra fødevarer kan godkendes.

Høringssvarene peger desuden på, at det er nødvendigt at have fokus på efteruddannelse af personalet, dele erfaringer på tværs af køkkenerne og eventuelt behov for nyindkøb af køkkenudstyr.

Hvad betyder en CO2-reduktion på 10% fra fødevarer?

I praksis vil en målsætning om 10% reduktion i CO2-udledning betyde, at CO2-udledningen skal reduceres med 171 ton CO2 fra 2022 til udgangen af 2025. Det vil i praksis betyde, at mængden af kød vil blive reduceret. Det vil ikke nødvendigvis betyde flere måltider uden kød, men snarere at oksekød vil blive erstattet af svine- og kyllingekød. Eksempelvis kan målsætningen nås ved at reducere okse- og lammekødet med ca. 65% og erstatte det med svine- og kyllingekød.

Opfølgning på udviklingen i CO2-udledning fra fødevarer

Administrationen har indkøbt et modul til indkøbsanalysesystemet, som kan beregne klimaaftrykket fra alle indkøb inklusive fødevarer. Ved jævnlige udtræk fra systemet kan udviklingen i CO2-udledning følges løbende.

Fremadrettet vil CO2-udledningen fra fødevarer anvendt i kommunale køkkener bliver fremstillet i den årlige CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed. Det vil ske første gang for 2023, som forventes fremlagt i september/oktober 2024.

Fødevarers CO2-udledning har hidtil ikke været medregnet i kommunens CO2-opgørelser. Da vi nu kan beregne udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener, vil udledningen herfra fremadrettet blive medtaget i CO2-opgørelsen for kommunen som virksomhed. På geografisk niveau afventer vi, at beregninger for fødevareforbruget medtages i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.

Maden fra kommunale køkkener kan have en afsmittende effekt på borgeres madvaner via gode eksempler på velsmagende mad, der udleder mindre CO2.

Administrationen vurderer, at kommunale indkøb kan bidrage en smule til en omstilling i landbrugssektoren hen mod mere planteproduktion. Det kan derved bidrage til en reduktion i CO2-udledning fra landbruget, som ved seneste opgørelse for 2021 udgjorde 34% af udledningen for Svendborg Kommune som geografi.

Kommunalbestyrelsen

Godkendt.

Ændring af tidligere beslutning vedrørende Sprogklasse til sent ankomne elever.

Da der efter sommerferien 2024 ikke længere er elever i Sprogklassen grundet optag på anden uddannelse, anbefaler administrationen, at sprogklassen nedlægges i sin nuværende form.

Hvis antallet af elever i målgruppen senere overstiger hvor mange, der kan indskrives i den almene undervisning, vil der i akutte tilfælde blive iværksat undervisning på Ungdomsskolen understøttet af en tværfaglig organisering mellem Skole og Uddannelse, Ungdomsskolen og PPR.

Projektledelsen af tilbuddet vil i dette tilfælde varetages af skole- og uddannelseschefen med inddragelse af kultur- og fritidschefen. Ungdomsskolens medarbejdere vil fortsat ledelsesmæssigt være forankret under Svendborg Ungdomsskole.

Baggrund

Den 26. maj 2020 besluttede Byrådet at ændre organiseringen af undervisningen af (nyankomne) tosprogede elever med behov for basisundervisning (undervisning for elever helt uden dansksproglige kompetencer). Beslutningen betød en nedlæggelse af kommunens modtageklasser, og at nyankomne elever fremover skulle indskrives direkte i almenundervisningen. Sagen er vedlagt som bilag.

I 2022 medførte situationen i Ukraine en stigning af nyankomne tosprogede elever herunder også sent ankomne unge (14 -18 år). Det stod klart, at gruppen af sent ankomne unge var så stor, at det ikke længere var muligt at fastholde den direkte indskrivning for denne aldersgruppe. På den baggrund besluttedes det på Børne- Unge og Uddannelsesudvalgets møde d. 5. april 2023 at gøre prøvehandlingen i forhold til Sprogklassen permanent. Sagen er vedlagt som bilag.

Siden beslutning om permanetgørelse af Sprogklasse til sent ankomne elever

PPR, Ungdomsskolen og 10. klassecenteret har siden samarbejdet om et undervisningstilbud til denne gruppe af tosprogede elever suppleret af et tæt og forpligtende samarbejde med Interkulturelt Team og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Sprogklassen har været gennemført som heltidsundervisning i henhold til Lov om ungdomsskoler § 3, stk. 2, nr. 2 samt Folkeskolelovens § 33, stk. 3. Heltidsundervisningen har skullet stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen jf. Bekendtgørelse om ungdomsskoler (BEK nr. 1279 af 13/11/2025), og formålet med undervisningstilbuddet har været at skabe et tilbud, der tilgodeså gruppens behov både fagligt, personlig og socialt.

I konstruktionen har der været et særligt fokus på at introducere til det omgivende samfund og fællesskaber, der rakte ud over klassen, f.eks. fritidsfællesskaber og ind i dette, har Ungdomsskolen været en central aktør.

I fagrækken har der særligt været fokus på fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, og slutmålet har været at gøre de unge i Sprogklassen klar til FGU, ungdomsuddannelse og arbejde.

Sprogklassen har været placeret på 10. klassecenteret med daglig ledelse af henholdsvis afdelingsleder fra Nymarkskolen og skoleleder fra Ungdomsskolen. Der har i perioden været 14 elever tilknyttet tilbuddet. Elevtallet er nu faldet til 10 elever, og frem mod sommerferien kommer alle gradvist videre til et nyt tilbud enten på FGU eller på Pre-IB.

Arbejdet i sprogklassen er fulgt undervejs blandt andet på regelmæssige tværfaglige møder, og parterne i nødberedskabet vil kunne trække på erfaringer herfra, hvis behovet for en ny Sprogklasse skulle opstå.

Ikke relevant

Børne- Unge og Uddannelsesudvalget

Ferieplan for skoleårene 2025/26 og 2026/27 til orientering.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde 29. marts 2022 besluttet at delegere kompetencen til at fastlægge ferieplaner til Skole- og Uddannelseschefen efter høring ved skolebestyrelsen og Elevforum. Ferieplanerne forelægges Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget til orientering.

Skolernes ferie fastsættes efter følgende principper:

• Skoleåret indeholder 200 skoledage.
• Sommerferien er på 6-6½ uge.
• Efterårsferien afholdes i uge 42.
• Juleferie fra den 23. december til og med 1. januar.
• Vinterferie afholdes i uge 7.
• Påskeferien udgør de tre dage op til påske.
• Dagen efter Kr. Himmelfart er feriedag.
• Placering af juleferie, sommerferie og evt. grundlovsferie fastlægges, så der ikke opstår enkeltstående skoledage mellem feriedagen og en weekend.
• Grundlovsdag indgår kun undtagelsesvist som skoledag.
• Forslag til ferieplan sendes i høring i skolebestyrelse og Elevforum
• Ferieplanen godkendes senest 18 måneder inden det pågældende skoleår.

Ferieplanen for skoleårene 2025/26 og 2026/27 er godkendt af Skole- og Uddannelseschefen, efter høring ved skolebestyrelsen og Elevforum. Ferieplanen fremgår af kommunens hjemmeside.

Ferieplanerne er vedlagt sagen som bilag.

Ikke relevant

Taget til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Puljeansøgning vedrørende familiehus
• Puljeansøgning Novo Nordisk 0-10 år
• Dialogmøder i 2025 – sættes på dagsorden på mødet 12. juni
• Kommende større sager